Succesfuld behandling til overvægtige børn mangler pladser

Børnene skal væk fra Computerskærmen og ud og dyrke motion. Det nye behandlingstilbud skræddersyr en behandling for det individuelle barn, så børn uden boldøje stadig kan få rørt sig.

Børnene skal væk fra Computerskærmen og ud og dyrke motion. Det nye behandlingstilbud skræddersyr en behandling for det individuelle barn, så børn uden boldøje stadig kan få rørt sig.

Den 1. maj startede et nyt behandlingstilbud til overvægtige børn og unge i Randers kommune. Projektet skal nedbringe den stigende overvægt i Østjylland, og allerede efter en uge, er Randers Sundhedscenter løbet over ende med henvendelser.

Af: Mikael Munck Mikkelsen

”Der har simpelthen været så stor en interesse fra forældrenes side, når vores sundhedsplejersker møder dem i dagligdagen. Vi har jo desværre kun plads til 40 patienter, og de 32 pladser er allerede taget, så det handler om at være hurtig.”

Sådan udtaler Dorte Nikolajsen fra Randers Sundhedscenter. Hun ærgrer sig over, at Randers kommune ikke har budget til flere, men håber at den store interesse vil overbevise politikerne om, at behandlingen af overvægtige børn og unge skal have bedre finansiering i fremtiden.

Det nye behandlingstilbud foregår som et samarbejde mellem Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurds kommune, og skal i første omgang strække sig over de næste fire år. Af de 100 pladser der er budget til, har Randers fået tildelt de 40.

Skolerne skal indfører mere motion. Desværre valgte drengene i baggrunden at se fjernsyn, da de med deres skole var på udflugt til hovedbiblioteket i Randers.

Skolerne skal indføre mere motion. Desværre valgte drengene i baggrunden at se fjernsyn, da de med deres skole var på udflugt til hovedbiblioteket i Randers.

’Holbækmodellen’

Behandlingsmetoden, der i fremtiden skal hjælpe de randrusianske børn med at tabe sig, er udviklet af Enheden for Overvægtige Børn og Unge på Børneafdelingen på Holbæk Sygehus. Her har overlæge Jens-Christian Holm, sammen med sit team, fundet en metode, der i syv ud af ti tilfælde formindsker barnets vægt. Den bliver i dag betragtet som den mest succesfulde behandling på landsplan.

”Når vi har opnået så relativt gode resultater med ’Holbækmodellen’ , skyldes det blandt andet vores forståelse af overvægt som en kronisk sygdom, samt at vi anvender en pædagogisk og familieorienteret tilgang, der tilstræber at få styr på graden af overvægt og udviklingen af overvægt hos det enkelte barn”, forklarer Jens-Christian Holm i en pressemeddelelse på Randers kommunes hjemmeside.

Sundhedsudvalget vil se på sagen

På Randers rådhus er de godt klar over det stigende vægtproblem hos de unge, og de er ikke afvisende overfor at stille flere penge til rådighed.

”Overvægt hos unge er jo et stigende problem i hele landet, men specielt i Randers kan vi godt se, at det ikke går i den rigtige retning. Vi er jo en gammel arbejder by, og der kan nogle gange være en tendens at springe over hvor gæret er lavest, når det kommer til sundhed.”, udtaler Leif Gade, der er formand for sundhedsudvalget i Randers kommune.

I første omgang vil han fokusere på skolernes ansvar. De skal blive bedre til at indføre mere motion i dagligdagen, men med et så populært behandlingstilbud som ’Holbækmodellen’, vil han da tage spørgsmålet om en mulig ekstrafinansiering op til næste budgetforhandling, forklarer han.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s